Blødgøringsanlæg

– er med til at sikre et bedre miljø

Med et blødgøringsanlæg får du automatisk en hel række gevinster, som sikrer store besparelser, bedre miljøforhold og mindre forbrug.
Vandhanen og brusehovedet vil aldrig mere kalke til og du slipper for de grimme kalkrander i toilettet. Du kan helt droppe skyllemiddel i vaskemaskinen og dit vasketøj vil forblive blødt, holde længere og vaskemaskinens levetid forlænges ligeså. Udover den dejlige fornemmelse af det bløde vand, vil du med blødgøringsanlægget også bruge mindre sæbe, mindre rengøringsmiddel, mindre salt i opvaskemaskinen, ingen tilkalkninger af varmelegemer og VVS-installationer, som betyder længere levetid på dine installationer i huset, som er i kontakt med vand.

BWT samarbejdspartner

Vi samarbejder med BWT, som har de førende blødgøringsanlæg på markedet og som alle er godkendt til drikkevand.
Et blødgøringsanlæg fra BWT passer i høj grad sig selv. Når først anlægget er installeret af os, er anlægget let at vedligeholde. Når vandet fra dit vandværk passerer gennem blødgøringsanlægget, fjerner det fysisk kalken fra vandet gennem en ionbytningsproces.


Nemmere hverdag

– en investering for dig og miljøet

Med et blødgøringsanlæg fra BWT investerer du ikke alene i dit hjem, du køber også en nemmere hverdag og mere tid til dig selv. I din nye hverdag er det slut med stive håndklæder og tilkalkede vandhaner.
Rengøringen er ikke længere hårdt arbejde og dit vasketøj bliver mærkbart blødere og bevarer farverne. Besparelserne er også til at tage og føle på, når dine husholdningsapparater bruger mindre energi og holder længere, fordi kalkaflejringerne ikke længere trænger sig på.
Også miljøet nyder godt af investeringen, da du med blødt vand kan halvere dit forbrug af sæbe og rengøringsmidler.

Fordele ved et blødgøringsanlæg
  • Mindre forbrug af sæbe og rengøringsmidler
    (mindsker risiko for allergi og er mere skånsomt for miljøet)
  • Blødt tøj uden brug af skyllemiddel + længere levetid på tøjet
  • Længere levetid på dine apparater og VVS-installationer
  • Nemmere rengøring og vedligehold
  • Mindre energiforbrug (miljøoptimering)