Energiforbedring på ejendommen

Hos Evotek er vi eksperter i at skrue ned for energiforbruget hos
vores kunder og kan hjælpe private såvel som erhverv med en
energiforbedring af både varmeanlæg og vandinstallationer, men
også hele bygningen.
En energiforbedring kæver ikke altid de helt store armbevægelser.
Mange gange kan der ved bare små ændringer, forbedres væsentligt på
varmeanlægget og/eller vandinstallationen.

Typisk ser vi:

  • at der sidder gamle og strømslugende pumper på anlægget
  • at rørinstallationen enten slet ikke er isoleret eller er meget dårligt isoleret
  • at der er gamle og ikke tidssvarende ventiler og termostater på
    radiatorerne
  • at gulvvarmen aldrig er blevet indreguleret til anlægget
  • at varmtvandsbeholderen er skruet alt for højt op i temperatur og mangler service/afkalkning (tænk bare på el-kedlen og kaffemaskinen, der i princippet har samme funktion)

En optimering af disse små og overkommelige ting, kan give væsentlige besparelser.


Eksempler kunne være:

  • at en ældre 3-trins cirkulationspumpe bruger i omegnen af 500kWh årligt, hvorimod en ny energivenlig cirkulationspumpe bruger i omegnen af 120 kWh til nøjagtigt den samme funktion.
  • Har man 20 meter uisoleret ½” rør, der befinder sig i en omgivende temperatur på 22 grader celsius og som isoleres efter de nuværende krav med 40 mm isolering, vil man opnå en besparelse på varmetabet på op til 2700 kWh om året på varmeregningen bare på de 20 meter.
  • at man kan opnå en energibesparelse på op i mod 200 kWh om året pr. ventil og termostat, ved at udskifte en gammel radiatorventil til en ny ventil med elektronisk føler.


Desuden anbefaler vi hos Evotek, at følgende områder bliver tjekket:

  • Rigtig indstilling af varmekurve på varmeanlæg
  • Korrekt vandmængde og fordeling på varmeanlæg
  • Rigtig indregulering
  • Korrekt dimensionering af anlæg
  • Korrekt isolering af rør
  • Korrekt afkøling på varmeanlæg

Energirenovering
med en BedreBolig rådgiver

home

Ingen bygninger er helt ens og ingen ejere har præcis samme ønsker og behov. Derfor er det vigtigt med rådgivning fra en kompetent person, der tager udgangspunkt i netop dine ønsker og behov for hvad og hvor du vil energirenovere i din ejendom, som hjælper dig hele vejen, så energirenoveringen sker på den rigtige måde og således at du er sikker på, at din ejendom samtidig bliver fremtidssikret og opnår besparelser.

Denne person kunne f.eks. være en BedreBolig rådgiver fra Evotek.

Med en energirenovering af boligen eller virksomheden, kan du opnå flere fordele:

  • En lavere varmeregning. Med enenergioptimering opnår du
    mindre varmetab og sparer dermed penge på varmeregningen.
  • Et bedre indeklima med mindre træk og kulde.
  • En øget salgsværdi. Når ejendommen energirenoveres kan der
    opnås et bedre energimærke.
  • En klimavenlig ejendom, der sparer CO2 forbruget og derved
    gavner klimaet.

Vælger du en BedreBolig rådgiver fra Evotek, i forbindelse med din
energirenovering, sikrer du, at få rådgivning af en kompetent fagmand
med forstand på energi. Desuden kan Bedrebolig rådgiveren fra Evotek
udarbejde en rapport der bl.a. giver dig:

  • Fakta om ejendommen og dens forbrug
  • Dine ønsker til ejendommen
  • Anbefalede energiforbedringer i prioriteret rækkefølge samt evt. andre renoveringsønsker
  • Gode råd om energirigtig adfærd
  • Oversigt over potentielle energibesparelser og påkrævede investeringer
  • Et samlet budget

Ønsker du et gratis energitjek? Eller har du VVS-udfordringer?

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Dit telefonnummer (skal udfyldes)

Emne

Din besked

Indtast de fire tal/bogstaver nedenfor
captcha