Bygningsejer skal sikre drikkevandet

Som bygningsejer har man pligt til at sikre og vedligeholde sine drikkevandsinstallationer.

Forurening af drikkevandet udgør i stigende grad en sundhedsrisiko og kan medføre
omkostninger i millionklassen for den bygningsejer, som står med ansvaret. Mange ved
imidlertid ikke, om de lever om til lovgivningens krav

De færreste ejere af en bygning er opmærksomme på, at de ifølge Bygningsreglementet har pligt til at vedligeholde egne drikkevandsinstallationer mod tilbagestrømning, der kan forurene drikkevandet.
Det kan koste dyrt. Især ejere og brugere af erhvervs-, industri- og udlejningsejendomme bør sikre, at ejendommens drikkevand ikke forurenes på grund af tilbagestrømning fra tilsluttede enheder som for eksempel industriopvaskemaskiner, vaskerianlæg, blødgøringsanlæg, ved påfyldning af vand til centralvarmeanlæg osv. Listen er lang, og der kan være store risikofaktorer på spil.

Ifølge Bygningsreglementet skal en bebyggelse leve op til tilfredsstillende sundhedsmæssige krav.
Det samme gælder bygningens installationer, som skal vedligeholdes og sikres forsvarligt, så der ikke opstår fare for beboere eller andre.
Byggelovens kapitel 8.4.2.1, stk 3 beskriver således at: For at sikre gadeledningerne imod forurening, der strømmer tilbage fra drikkevandsinstallationen,
skal der monteres en tilbagestrømningssikring på fordelingsledningen efter jordledningens indføring i ejendommen og inden afgrening til anden ledning.
Under samme kapitel, stk 4 er det bestemt at: Vandinstallationer skal udformes, så behandlet vand, der kan tappes ved et tapsted, ikke må strømme
tilbage til drikkevandsinstallationen. Her menes rørinstallationen inde i bygningen, og at den enhed, som kan være årsag til forurening, skal sikres!

NB! TO VIGTIGE STANDARDER

I vejledning til Bygningsreglementet henvises til to vigtige standarder, som ikke må overses:

DS/EN1717 er en europæisk standard,
som beskriver metoder til sikring af drikkevandsinstallationer
og vandforsyningsledninger
mod forurening.

DS/EN806-5 specificerer krav og anbefalinger
til drift og vedligehold af drikkevandsinstallationer
i bygninger og til rørledninger
til drikkevand uden for bygninger, men
inden for den tilhørende ejendom (dvs.
inden for skel og i bygningen).